Djanzz første cd Junglejazz for børn udkom i 2002 og er blevet kaldt en moderne klassiker.
Min barnlige kæde er aldrig sprunget af og som 16-årig tog jeg legetøj med i interrail rygsækken. Og jeg var kun et stort legebarn, da jeg som 17 årig begyndte at uddanne mig som tegnefilmstegner på Jannik Hastrups børnetegnefilm. Før jeg nærmest selv nåede at blive tør bag ørene, blev jeg far som 24 årig til Felix Anton Quist Møller, og den barnlige inspiration fik nyt liv. At optræde for børn, tegne, fortælle og spille på trommer, har et direkte link til min egen barndom. Da mine musikalske kollegaer fik børn, fik jeg endelig musikalske allierede, som syntes at det var super fedt at optræde for børn. Sammen med ægteparret Sille og Palle lavede vi Junglejazz. Grundlæggende valgte vi at skrive noget musik, vi selv at elskede at spille, og tilsatte så mine barnlige tekster om sjove dyr fra junglen.
Til familiefester havde de yngste gæster allerede vist stor glæde for vores friske tempi og iørefaldende melodier, og vi begyndte at få flere jobs til fester med mange børn. Vi satte derfor flere forskellige børnejazz klassikere på repertoiret.
Jeg havde netop udgivet læse-let bøgerne Fem Fede Fabler på Dansklærerforeningens Forlag og kunne nemt se historierne omskrevet til sange. Det blev til de første fire sange Fortællingen om Ællingen Ægir, Dovendyret Erna, Slatne Snabel og Brøleabe Blues. Der var desuden de numre, der tog udgangspunkt i vores fede grooves og sjælere; Det lille Jazztog, Iben fra Caribien, Boogie Woogie er Sundt, Godnat Abekat og Åh, Senorita. Da jeg skrev teksten til sangen Selmas Søndag, var jeg inspireret af mine egen lille nye datter, Selma Quist Møller, og et iransk digt. Vi arbejdede altså begge veje. Nogle gange tog vi afsæt i gode grooves eller melodier og satte derefter tekst til, andre gange kom teksten først og melodien blev skabt senere. Ægir blev en meget vellykket blanding af hørespil og sang i forskellige musikalske genre, hvor vi alle optræder som forskellige sangfugle.
Hvad er børnemusik? Det er der da ikke ret meget musik der ikke er… sangteksten kan selvfølgelig definere en alder, men ellers er der ikke mange musikgenre som ikke også er for børn.
Børn er åbne og fordomsfrie, og ønsker man at præsentere sin yndlingsmusik for et barn, kan man hjælpe ved at give en god billedskabende introduktion. Da jeg var barn, tegnede min far for eksempel glade klovne på mit kassettebånd med Charlie Parker og Miles Davis, og frække kannibaler på et calypsobånd fra Trinidad. Jeg tror dog også at en vis enkelthed i musikken kan være en fordel, lidt på samme måde som når børn gerne vil præsenteres for nye smage, hvor ingredienser ikke er blandet alt for meget sammen på tallerknen. Det allerbedste er jo at opleve musikken live, hvor barnet ser lyden blive skabt ud af instrumentet. Selv til ny avanceret klassisk musik kan man skabe spændende billeder på den indre nethinde.
Det kan være godt at hjælpe fantasien i gang, ved sammen med barnet at digte en lille historie, en historie der udvikles imens man sammen hører musikken:
- Hvad sker der nu, far?
- Jeg tror det er en dinosaurus, der er ved at vågne nede i skovbunden,.. og så bliver alle fuglene jo bange, kan du nok høre.
Eller:
- Hey! far. Syntes du ikke det lyder som om det er en tyk konge, der kommer sejlende ind i havnen med hele hoffet. De skal finde en prinsesse til prinsen.
- Jo, helt klart, og hun har klædt sig ud som som dansende violinspiller. Prinsen ved bare ikke, det er hende endnu..
- Men han er ved at blive forelsket i hende ik´også?
- Jo..
Jeg valgte at gennemillustrere Djanzz Cd-coveret, først og fremmest fordi jeg ikke kunne lade være, men også for at sætte børnene på sporet af sangene og jazzmusikken.
Eksempel på én af teksterne:
SELMAS SØNDAG
Tekst: Carl Quist Møller
Musik: Sille Grønberg
De voksne de sover og huset er tyst
men udenfor er det nu lyst
så Selma listed´ stille op
fandt et par kager og mælk i en kop
Så sød og kær, ensom og lidt sær
dansed´ Selma ud på bare tæer
Haven den gav hende morgenfrisk luft
Luften gav Selma til blomsternes duft
græsset gav hende duggens fugt
nu flyver Selma nok så smukt
Så sød og kær, ensom og lidt sær
dansed´ Selma rundt med våde tæer
I toppen af træet ku´ Selma se langt
hun så ud på havet så blankt
så Selma gik en tur langs vandet
og samlede sten og konkylier i sandet
Så sød og kær, ensom og lidt sær
dansed´ Selma rundt med hvide tæer
Havet gav hende bølgens brus
bølgen gav hun himlens sus
himlen gav hende fuglens flugt
nu flyver Selma nok så smukt
Så sød og kær, ensom og lidt sær
dansed´ Selma hjem med sorte tæer