Bi bob the bee er en historie om en bi der ikke kan danse. Efter en lang række strabadser hvor han bl.a. bliver taget til fange af brødrende hundelort, opfinder han bebop jazz musikken.
Sammen med Aarhus Jazz Orchestra, og p8 jazz har jeg produceret en serie af syv små film, som formidler jazz musik for børn, og hvor man også kan lære at tegne. I samarbejde med komponisten Nikolai Bøgelund er der blevet skrevet sjove sange der også indgår i filmene, og som børnene kan synge med på.
De syv film ligger i øjeblikket gratis tilgængeligt på hjemmesiden www.jazzbio.dk. Det har allerede været en stor succes, og i løbet af de næste par år producerer vi en fortsættelse.
Sammen med bigbandet har jeg optrådt live i Århus i en årerække.
Nedenunder ses to videoer fra jazzbio hjemmesiden. Det er introduktioner til serien, som var et bidrag til børns hjemmeskoling under Covid-19 nedlukningen:
Teksten til sangen “Brødrene Hundelort”
Brødrene Hundelort
Spyflue blues super fed fluefidus
Vi altid lidt sure og tænker lidt sort
Vi kalder os Brødrene Hundelort
Hvis du ikke er fuldstændig ligesom os
Mopper vi dig og giver dig et los
Spyflue blues super fed fluefidus
Vi er fluesnu og vi klædt i sort
Vi kalder os Brødrene Hundelort
Det er os med de tyndeste lår
Intet forandret i ti tusind år
Spyflue blues super fed fluefidus
C
Med snablen i fluesjusen
giver vi den en på sinkadusen
som en hær af kazzoos i sus og dus
summer vi endnu en spyflue blues
Kazoo kor. C gentages
Vi, elsker når du bare må lave stort
Vi, kalder os Brødrene Hundelort
Vi spiser altid det hele råt
Uuh hestepære det smager så godt
Spyflue blues super fed,
Spyflue blues super fed,
Spyflue blues super fed fluefidus
Mike Andersen / Carl Quist-Møller