Når jeg optræder med historier uden musik fortæller jeg mine egne fabler: løgnehistorier i “Løgneren er Løs” eller eventyr som f.eks. “Frøen”, “Supertissebrandmanden”, “Elefantens Slatne Snabel” og “Palle Pony”.
Mine historier kan også tage udgangspunkt i mine egne sandfærdige og temmelig sprudlende oplevelser fra min opvækst i et musiker-miljø og blandt bolværksmatroser på Christianshavn.
Historien om min jomfrurejse med en luksus lystyacht der blev solgt til Sadam Hussien. Eller opdagelses-eventyret hvor vi sejlede ud til det store plastik-kontinent.
I 1997 fortalte jeg i ‘Fjernsyn for Dig’ på DR1 den første række af ’Løgnehistorier’. Min næse voksede ved hjælp af et computertrick, jo mere jeg løj. Det blev til bøger – og en nu lang karriere som Løgneren eller Løgnhalsen, hvor jeg mange gange har optrådt live som mytoman.
Jeg har arbejdet med konceptet ’løgnehistorier’ siden og brugt det i hele mit kunstneriske virke. Derudover har jeg arbejdet med historier til teater, sange, tekster og diverse opslagsværker.
Publikummet har fortrinsvis været børn, men jeg har også lavet målrettede historier til forskellige firmaer og erhverv for et voksent publikum.
Historiefortælling for børn:
Når jeg fortæller historier for børn, kan det foregå på flere måder afhængigt af aldersgruppe og antal. Generelt gælder, at jo mindre aldersforskel der er blandt børnene, jo lettere er det at målrette. Dette er særligt gældende ved mindre børn under 6 år.
Jeg optræder gerne til åbne arrangementer som for eksempel familiearrangementer, på festivalpladser og etc. Jeg kan nærmest påstå, at dette er mit speciale – at ramme bredt. Den mundtlige fortælling er nemlig meget smidig og tilpasses publikum undervejs, næsten som i en dialog.
Til historier for små børn supplerer jeg ofte fortællingerne enten med andre musikere eller illustrerer mine historier undervejs.
Mit mest brugte og solgte fortællearrangement kalder jeg Løgneren er Løs, se nærmere beskrivelse her under:
‘Løgneren er Løs’ – for børn
Løgneren er Løs – for børn og barnlige sjæle fra 7-97 år. I dette show fortæller jeg historien om frøen der var et matematisk geni eller om super-tisse-brand-manden med det magiske brandslukker-tis.
Jeg anvender sjove portræt-tegninger af publikum, mimik og selvfølgelig masser af løgn.
Historierne er først og fremmest baseret på humor, men handler også om følsomme emner, som det kan være godt at tale om i det daglige.
Det kunne være mobning, forelskelse, hvide løgne og frustration eller det ikke at være så dygtig i skolen.
Et løgnehistorie show er for børn og voksne fra 7 år og op, men kan tilpasses specifikke aldersgrupper.
Showet er også velegnet til større forsamlinger på flere hundrede mennesker.
Det stiller bare krav til lydudstyr og scene.
Jeg har ofte stået i en gymnastiksal og optrådt for en hel skole, 700 børn fra 1. til 10. klasse.
Er scene og lyd i orden, kan jeg holde dem alle fanget. Et løgnehistorie show varer typisk ca. 45 minutter.
ved at klikke på billedet.
’Løgneren er Løs’ – for voksne
Jeg lyver ikke kun for børn, men som sagt også gerne for voksne. Det er faktisk ofte nemmere at bilde voksne sjove historier på ærmet.
Det er interessant at historierne, som oprindeligt er skrevet for børn, med små korrektioner også falder i god jord hos voksne. Det er det, der er det vidunderlige ved historiefortællingen ”man lytter til rummet” – det vil sige at jeg følger på en måde med i hvad der fanger lytterne samtidigt med at jeg fortæller, og jeg kommer dermed automatisk til at tilpasse historierne til det publikum.
Historiefortælling er en levende form, som ikke altid følger manuskriptet.
Det kræver dog til hvert eneste arrangement grundig forberedelse fra min side, og grundigt samarbejde og briefing fra arrangøren, hvis jeg skal lyve for voksne.
Hvad er det for en gruppe mennesker?
Hvad er formålet med arrangementet?
Hvad handler fx seminaret om?
Hvad har publikum til fælles?
Hvad har de lavet samme dag?
Jeg kan for eksempel udgive mig for at være aktuel foredragsholder. Jeg starter så ofte lidt nørdet og kedelig, og fortæller om – et for publikum – aktuelt emne. Efterhånden rabler det mere og mere for min karakter og løgnen tager fart. Det er morsomt, og tiøren falder efterhånden for publikum: Han er jo fuld af løgn!
Publikum bliver taget ved næsen, men det skærper deres opmærksomhed og historierne er ofte sjove og indeholder ting til efter tanke.
Når jeg skal optræde med løgne for voksne, kan jeg også finde på at udgive mig for at være min egen afløser. På den måde har jeg skrevet og opført en løgne-skraldespands-historie for et renovationsfirma, om skibsbrudne der lever i små samfund på “Great Pacific Garbage Patches”.
Jeg har udgivet mig for at være adfærdsbiolog til et arrangement for havbiologer. Jeg er – af arrangøren – blevet præsenteret som lektor ved Danmarks Journalist Højskole og derefter taget udgangspunkt i billedmanipulation, som er noget jeg ved noget om. Men foredraget ender helt ude i tovene med løgn på løgn på løgn.
En enkelt gang har jeg introduceret daværende kulturminister Brian Mikkelsen. Det forløb således, at jeg først udgav mig for at være hans ministersekretær, der havde skrevet talen og derfor blokeret centrallåsen i ministerbilen for at indtage scenen.
Det var en løgn der varede 20 minutter og den blev afsluttet ved at kulturministeren til sidst prikkede mig på skulderen og irriteret bad om sine bilnøgler.
Et løgnehistorie show for voksne varer typisk 30-45 minutter, men kan udvides med andre af mine foredrag, eksempelvis et af dem hvor publikum indrages og aktiveres.
Historiefortælling for voksne:
Ud over at skrive målrettede historier til voksenarrangementer, fortæller jeg også gerne mine mere barnlige historier for voksne, som jeg bl.a. har gjort fra 2002 til 2007 på ’Spoken Words Scenen” på Roskilde Festivalen, med bl.a. Rune T. Kidde, Carsten Islington, Vigga Bro, Hans Laursen og Fortællerkompagniet.
Historierne til denne slags arrangementer varierer, helt afhængigt af publikums sammensætning og anledningen.
Et eksempel på Elefantens Slatne Snabel fortalt til voksne kan høres her til højre:
Jeg holder også foredrag om mit virke som fortæller, musiker, tegner, skuespiller, selvstændig, eller dét at blande de forskellige kreative værktøj. Ofte er det sjovt at starte det hele med eksempler, og måske tage afsæt i en rammefortælling om hele foredraget, der er en løgn.
Jeg kan udfordre publikum ved at udgive mig for at være en anden når foredraget starter; så starter arrangøren med at beklage, at Carl Quist-Møller har aflyst, men kan med glæde meddele, at man har fundet en endnu bedre foredragsholder…
Jeg finder på en fiktiv person med et aktuelt erhverv, det kunne være personen Karsten V. Knudsen, der er lektor i kommunikation ved Københavns Universitet. Jeg kan også foregive at være den nye chef, og en gang blev jeg præsenteret af toastmasteren, som brudgommens pinlige kammerat fra fortiden, der ved en fejl blev inviteret med til polterabend.
Historiefortælling med musik:
Jeg kombinerer også historiefortælling med musik i samarbejde med forskellige musikere
Det er en type forestilling, hvor der dels spilles underlægningsmusik til mine historier, historierne kædes sammen med sange og instrumentalnumre, og jeg spiller selv på trommer og synger.
Det sker med “Løgnhalsen og de Medskyldige” og seneste skud på stammen er i en duo med Flamenco-guitarist Mårten Karlholm
Sammen med komponisterne Niels Martinsen og Andy Pape har jeg lavet to værker for symfoniorkester og fortæller: Frøen og Tissemyren. Dem kan du høre under Historier.
Der findes desuden et værk for fortæller, orgel og blokfløjte, Hikke Rikke. Det har jeg lavet sammen med komponist Nicolai Skovgaard Nielsen. Du kan downloade noden til Hikke Rikke ved at klikke på nodehæfte siden, her til venstre.
Scenetekniske krav
De scenetekniske krav til udstyr er ikke voldsomme.
Et foredrag eller show, med for eksempel tegneundervisning, kan tildels godt gennemføres med en almindelig flip-over med store papirer og en tyk tusch til mig, men det har vise begrænsninger.
Det er derfor bedst med en Visualiser eller en Elmo. De fleste moderne konferencerum er i dag indrettet med dette. Det er i princippet bare et kamera på et stativ, en fremviser og et stort lærred.
For at gennemføre en visuel historiefortælling skal jeg helst kunne tegne på et almindeligt A4 papir, imens dette filmes af et kamera og sendes direkte op på et stort lærred, så alle deltagerne kan se.
En Visualiser/Elmo er et bord med lampe og kamara bygget sammen i et, der sender et signal til en fremviser (videoprojekter).
Har man ikke dette udstyr kan man stille et videokamera på et stativ oven på et bord, sætte en almindelig arkitektlampe på bordet, og forbinde kameraet til en projektor der sender billedet op på et lærred.
Er der stærkt dagslys, kan det kræve noget afskærmning eller en kraftigere projektor.