– Poul Dissing and Peter Bastian.
”Tango Orkestret – With special guests Poul Dissing and Peter Bastian”, er Tango Orkestrets første Cd. Den er indspillet i 1992 og udgivet 1993.
Spillestedet Banan Republikken blev ved med at give Tango Orkestret jobs, og publikum kom igen. Andre spillesteder prøvede os, og vi lavede flere nye arrangementer af Astor Piazzolla i øvelokalet. Til sidst havde vi nok numre til en Cd.
Uden bassist måtte bas-rollen vandre fra instrument til instrument i samme nummer – lige fra Henrik Sveidahl’s bløde basklarinet til Kaare Munkholm’s hårde metalliske vibrafon bas med oktavpedal.
Jeg skulle som trommeslager følge med i de skiftende tempi, og vælge lyde og rytmer der passede til den, der spillede basrollen. Opgaven var meget inspirerende og lydeffekter måtte opfindes fra bunden.
Det blev nogle meget varierede numre der nogle gange kunne minde lidt om soundtracket til en film.
Når en melodi fremkaldte et sjovt tegneseriebillede i mit hoved, underbyggede jeg billedet med forskellige lyde. Hvis marimbaen og basklarinetten fremkaldte billeder af tigeren fra junglebogen, valgte jeg at blande lyden af bambus, marracas og kastanjer, så det lød som om tigeren listede sig gennem en bambussump.
Hvis jeg syntes instrumenteringen blev for pæn, og vi ønskede mere power som i Astor Piazzolla´s original version, opfandt jeg en krads lyd som f.eks. metalkæder på lilletromme. Det kunne også være omvendt, hvor vandbobler i et glas, andekald og fåreklokker blev tilsat det rå for at skabe balance dynamik og kontrast.
Dansk Jazzkreds sendte os på præsentationsturné sammen med to andre orkestre. Den amerikanske trommeslager Adam Nussbaum var med Søren Lee Trio, og han roste mit spil. Han fortalte, at jeg havde været den største inspiration til hans eget trommespil længe. Min selvtillid voksede og jeg opfandt en trommesolo hvor jeg prøvede at illustrere en mand der skælder ud, men kun ved at benytte trommelyde. Til den afsluttende koncert i Jazz House gik jeg lidt over gevind, og jeg kom til at vælte mine trommer i slutningen af soloen.
Boris Rabinovitz, en jazzanmelder også kaldet Jazz Politiet, roste orkestret meget og skrev at vi havde internationalt potentiale, men kaldte samtidig trommeslageren ”en hund i et spil kegler”. Jeg blev først glad, da jeg ikke kendte udtrykkets negative betydning. Det gik først op for mig da de to højt respekterede trommeslagere Jonas Johansen og Thomas Blachman sagde til mig, at de slet ikke var enige med anmelderen. Tværtimod mente de, at mit trommespil var nyskabende. Den måde vi spillede Astor Piazzollas kompositioner med anderledes instrumenter og blandede det med rock og jazzsoler, var meget nyskabende; en ny fusion var født med Tango Orkestret.
Vi lavede koncerter med forskellige gæstesolister: Kim Sjøgreen, Frederik Lundin, Peter Bastian og Poul Dissing. De sidste to kom med på denne vores første cd. Peter inviterede os med i en tv-udsendelse på DR1 der hed Midt i Musikken.
Flere af numrene blev hængende i vores live repertoire i mange år efter.