‘TANGO – Tango Orkestret og Marcelo Nisinman’, er Tango Orkestrets sjette CD. Den blev indspillet i 2001.
Marcelo Nisinman, arrangør fra Argentina, er en up-coming stjerne på bandoneion og han har komponeret og arrangeret numrene på denne Cd.
Nogle passager er meget moderne og avancerede, og det var nyt blod for Tango Orkestret. Vi kom tilbage til den livsgivende, eksperimentelle og opfindsomme energi.
Marcelo forstod virkelig at udnytte mit specielt udviklede trommespil og på magisk vis har han, ved at lytte til vores tidligere udgivelser, forstået at udnytte mine forskellige udtryk både som ensemblemusiker og humorist.
Vi er virkelig med på holdet med de elitære tangomusikere her. På sin hvis oplever jeg denne Cd som toppen af vores tango karriere, ikke mindst fordi Macello Nisinman inviterede os til Buenos Aires for at spille for alle tangokongerne.
Vi spillede tre store koncerter i tangoens fødeby: Buenos Aires. Vi blev modtaget med åbne arme og stor respekt. Astor Piazzolla var desværre død, men vi besøgte hans orkester – de spillede for os, vi spillede for dem. Det var en fantastisk oplevelse efter 12 år med Tango Nuevo.
For rigtigt at opleve Buenos Aires rejste jeg i forvejen, før resten af Tango Orkestret ankom. Jeg blev indlogeret hos familier, der lever og ånder for tangokulturen.
Jeg drak matte (stærk the) hver dag, blev inviteret til assados (grillpartys), gik til tangokoncerter og danseforestillinger, besøgte havnekvarteret hvor tangoen opstod blandt prostituerede og sømænd, og jeg hørte gamle tango visesangere og læste Borges syv foredrag.
Jeg skrev også skitsen til en historie om tangoens dæmon, begyndelsen til min historie: Den 3. Tango.