Jungledyret Hugo

Jungledyret Hugo har fulgt, og fyldt, min karriere på godt og ekstra godt i 25 år. Mange gange har jeg måtte forklare mit tilhørsforhold til denne nuttede og lidt selvglade superhelt, selv om det er mange år siden jeg har været i nærkontakt med dette supersjældne dyrrr.

Det var et springbræt i min tegnerkarriere, da jeg som 20-årig fik lov til at illustrere den første bog om Jungledyret Hugo. Den skulle designes og jeg producerede også et lille animeret tv-spot hjemme på køkkenbordet, som man i dag kan kalde den aller- allerførste lille film med Jungledyret Hugo. Jeg er derfor ofte blevet kaldt for Jungledyret Hugo’s far, men det er ikke helt rigtigt, for Hugo’s far er faktisk også min egen far. Det var Flemming Quist Møller, der skrev alle historierne om Jungledyret Hugo. Det var også Flemming Quist Møller, der instruerede alle tre biograffilm og alle 13 tv-afsnit. Men måske kan man kalde mig for Jungedyret Hugo’s bror. Disse fire underpunkter fortæller Jungledyret Hugos designhistorie fra krussedulle til international film helt.

Jungledyret Hugo bliver født

Jungledyret Hugo var allerførst bare en godnatsang min far, Flemming Quist Møller, sang for mig da jeg var tre år. I sangen lavede min far alle de sjove lyde som Hugo laver, når han gaber om morgenen, når han tager sin morgen-svømme-tur, når han gumler på et palmeblad, når han bøvser og når han knurrer vredt. Det var så sjov en sang, at jeg slet ikke kunne sove.

I 1986, ca. 20 år efter, spurgte Danmarks Radio min far, om han ville skive en radiofølgeton til Børneradio. Det blev om Jungledyret Hugo, og han planlagde samtidigt at udgive historien samlet i en bog.

 

Hugo-allerfoersteskitse

 

Jeg havde tegenet siden jeg var lille og ville være illustrator, jeg havde blandt andet øvet mig ved at tegne dyrene i zoologisk have helt fra 8. klasse, og var fortsat som lærling på Dansk Tegnefilm Kompagni. Efter fem år var jeg færdiguddannet animator (tegnefilmstegner). Derefter forsatte jeg på Skolen for Brugskunst (siden kaldet Danmarks Design Skole) på linen for Tegning og Grafik.
Selvom min far selv er tegner, og har tegenet til alle sine egne bøger, syntes han det kunne være sjovt at prøve give mig til opgaven. Hugo havde oprindeligt været min yndlingssang, og han syntes det ville være spændende, hvis jeg illustrerede historien om Jungledyret Hugo lidt mere “naturalistisk”, end han selv gjorde.
Imens han skrev de sidste kapitler færdig til følgetonnen, viste jeg ham forskellige forslag og designs af Hugo. Jeg forestillede mig Hugo som en blanding mellem en kat, en abe og en bjørn. Faktisk lidt som en baby-varulv. De første forslag blev kasseret, fordi min far syntes figuren var lidt langbenet og ond i udtrykket. Den skulle være mere nuttet sagde han; lille og rund og lidt tyk i det.

Den 19. November 1987 lød der et tilfreds grynt fra papiret!

Hugo var født.
C 1987 Carl Quist Møller

Jungledyret Hugo bliver levende

Min far Flemming Quist Møller lavede i 1986 en radiofølgeton om Jungledyret Hugo til DR’s Børneradio. Inden han var færdig, spurgte DR, om de kunne få nogle tegninger, de kunne bruge i et TV-spot på DR1 som reklame for radiofølgetonen. Min far henviste dem til mig, og fortalte, at jeg skule illustrere bogen Jungledyret Hugo, og at jeg også var uddanet animator. Han foreslog derfor, at jeg skulle animere TVspottet. DR sagde, at det ville være alt for dyrt at få produceret en tegenfilm til en reklame for et radioprogram, men min far overtalte dem til at ringe til mig og foreslå et budget, og så kunne jeg jo altid takke nej.

stilpic-fra-foerste-mini-film

 

Jeg blev derefter ringet op og spurgt, om jeg ville kunne animere en film til sangen for 20.000 kr. Uden at vide om det kunne lade sig gøre, sagde jeg selvfølgelig bare ja. Det var en oplagt chance for mig. Dels ville det være et godt forstudie til bogen, og dels ville jeg være herre over min egen lille film, der ville blive vist i TV. Derefter lagde jeg en meget stram økonomisk plan med meget små tegninger animeret direkte på farvet fotokopipapir, uden brug af bagrunde og genbrug af forgrunde som kunne ligne baggrunde. De næste mange måneder tegnede og animerede jeg på livet løs i min et-værelses lejlighed på Christianshavn. Jeg var lige flyttet hjeme fra, og måtte sove midt alle i tegningerne som hang til tøre på tørre snore i loftet. Jeg fik nogle dages hjælp til farvelægning af min fætter Morten Agergaard og til lidt mellemtegning af Sara Koppel. Jeg lejede et studie og et kamera meget billigt en enkelt dag. Jeg optog alle tegningerne uden at holde pause, for at undgå at skulle klippe stumperne sammen. Jeg kaldte filmen for Jungledyret Hugo og det blev samtidig et slags svendestykke for mig som animator. Den blev sendt mange gange på DR1 og jeg var selvfølgelig rigtig stolt.
Se verdens første tegnefilm med Jungledyret Hugo fra 1987. Længde 2 minutter og 30 sekunder. Hvis du vil se filmen kan du trykke her.

Jungledyret Hugo's første bog

Efter at havde animeret og produceret TV-spottet om Jungledyret Hugo, kunne jeg vende tilbage til illustrationerne jeg skulle tegne til min far Flemming Quist Møller´s bog om Jungledyret Hugo. Med mit kamera besøgte jeg et bananskib nede i Københavns havn. Jeg tog billeder af kabyssen, og jeg tog billeder af mennesker i forskellige situationer, som jeg gerne ville tegne. Blandt nogle af dem der sad på kanalkanten og drak bajere fandt jeg karakterer til bogen. En mand fra Finland syntes jeg lignede Delle-Kaj, han hed Matti, og jeg havde engang set ham i kokketøj. Jeg fik ham til at stille sig op i forskellige positioner jeg skulle bruge, og tog fotografier med forskellige ansigtsudtryk.

Bogen blev udgivet af Gyldendal og solgte rigtig godt i Danmark. Det blev et godt springbræt for min karriere som ung illustrator. Alle bibliotikarer, skolelærere og masser af børnefamilier lærte Hugo at kende.

 

billedstribe_web_carlquistmoller_hugo

 

Jeg syntes det var sjovt at illustrere bogen med gråtoner i en tush-lavering. Det er en teknik, hvor man med pensel blander tush med vand, og man kan på den måde lave forskellige gråtoner. En teknik som gamle japanske illustratorer, som fx Hokusai, brugte og bland andet derfor syntes jeg, det var ekstra sjovt, da bogen blev udgivet på japansk. Den solgte lige så mange eksemplarer i Japan som den havde solgt i Danmark, og mange år efter lavede et japansk dukketeater en forestilling på baggrund af bogen.

 

hugo_tushtegninger

Jungledyret Hugo som filmhelt

Sidste del af historien om Jungledyret Hugo fra krussedulle til international filmhelt. Flemming Quist Møller (1942) er forfatteren og instruktøren. Han komponerede den først sang om Jungledyret Hugo som godnatsang til mig i 1966, da jeg var 2 år gammel. 20 år senere designede, tegnede og animerede jeg Jungledyret Hugo i 1988, og fulgte den som animator til den første biograf præmier i 1993. Jeg bliver nogen gange kaldt Jungledyret Hugo´s far, men det syntes jeg er forkert. Jeg designede den oprindelige Hugo, men min far skrev om den først. Skal man sige Hugo har en far, må det være Flemming Quist Møller.

Det nystartede tegnefilmstudie A-Film kontaktede min far, Flemming Quist Møller og spurgte om han havde lydt til at lave Jungledyret Hugo som tegnefilm til biografen. Det ville Flemming gerne, og jeg kom igen med på projektet som storyboardtegner og designer i opstartsfasen. Først fik vi 100.000 kr. af Det Danske Film Institut, derefter rejste Steffan Fjeldmark (A-film), min far og jeg ned i et sommerhus, hvor vi tog fat på arbejde med at omskrive historien til biograf film. Jeg tegnede storyboard og malede farve-inspirationsskitser, imens Steffan og min far arbejdede sig igennem historien flere gange. Mine inspirations skitser blev brugt til at afprøve farveholdninger og til senere at præcentere filmidéen til investorer, så de kunne forestille sig hvordan filmen ville komme til at se ud når den var færdig og i farver. Nedenfor to eksempler på disse inspirations skitser.

 

inspirationsskitser

 

Sidste del af historien om Jungledyret Hugo fra krussedulle til international filmhelt. Flemming Quist Møller (1942) er forfatteren og instruktøren. Han komponerede den først sang om Jungledyret Hugo som godnatsang til mig i 1966, da jeg var 2 år gammel. 20 år senere designede, tegnede og animerede jeg Jungledyret Hugo i 1988, og fulgte den som animator til den første biograf præmier i 1993. Jeg bliver nogen gange kaldt Jungledyret Hugo´s far, men det syntes jeg er forkert. Jeg designede den oprindelige Hugo, men min far skrev om den først. Skal man sige Hugo har en far, må det være Flemming Quist Møller.

Det nystartede tegnefilmstudie A-Film kontaktede min far, Flemming Quist Møller og spurgte om han havde lydt til at lave Jungledyret Hugo som tegnefilm til biografen. Det ville Flemming gerne, og jeg kom igen med på projektet som storyboardtegner og designer i opstartsfasen. Først fik vi 100.000 kr. af Det Danske Film Institut, derefter rejste Steffan Fjeldmark (A-film), min far og jeg ned i et sommerhus, hvor vi tog fat på arbejde med at omskrive historien til biograf film. Jeg tegnede storyboard og malede farve-inspirationsskitser, imens Steffan og min far arbejdede sig igennem historien flere gange. Mine inspirations skitser blev brugt til at afprøve farveholdninger og til senere at præcentere filmidéen til investorer, så de kunne forestille sig hvordan filmen ville komme til at se ud når den var færdig og i farver. Nedenfor to eksempler på disse inspirations skitser.

 

billedstribe_web_carlquistmoller_hugo03
billedstribe_web_carlquistmoller_hugo04

 

Med et færdigt manuskript, et storyboard og inspirationsskitser forsøgte vi at skrabe penge samme til en biograffilm. Per Holst Film blev koblet på, og efter ca to år var budgettet samlet som en co-pruduktion. Det var et budge på i alt ca. 17 mio. kr. Det lyder af ret meget, men samtidig med at filmen Jungledyret udkom 1993, blev Disnyes Løvernes Konge lanceret. Disnyes budget var på 79 mio. dollars og det samme oveni til merchandising (bamser, madkasser osv.) så 17 mio. kr. var egentlig rørende billigt, da længden på filmen og teknikken var den samme.

Ræven Ritta fik en større rolle i biograffilmen end i den oprindelige historie så der kunne spindes en lille kærligheds historie mellem Hugo og Rita. Da Hugo i mit oprindelige design næsten havde en ræverød farve, valgte vi at ændre Hugo til gul, for at de to figurer ikke skulle forveksles i farten på det store lærred.

Det skulle cirka tegnes 24 tegninger til et sekunds tegnefilm, så der blev ansat omkring 150 tegnere, der tegnede i omtrent et år på filmen. Havde én person skullet tegne denne tegnefilm alene ville det måske have taget 150 år. Hugo skulle derfor også kunne tegnes af flere forskellige animatorer, og han måtte blandt andet derfor gennemgå en “Disney-fisering” hvor man opbygger karakterene i geometriske former. Her under en inspiartionsskitse lige inden Hugo skifter farve.

hugo-og-rita-skateboard

 

Den store produktion skulle i gang. Min far, Flemming Quist Møller, skulle instruere filmen samme med Steffan Fjeldmark og mit designarbejde var færdigt. Jeg blev herefter ansat som ”menig” animator. Det vil sige, at jeg tegnede Hugo sammen med flere andre animatorer. Undervejs benyttede jeg min træning i at lave Disney-animation på diverse reklamefim. Da det store animationsarbejde gik i gang, var jeg under ledelse af chefanimator Jesper(?). På den måde var det ikke længere mig der bestemte, om Hugo nu var tegnet rigtigt.

Det var stadig smadder spændende og sjovt for mig at følge Hugo helt til den røde løber ved biograf-premieren. Da biograffilmen var færdig, havde jeg arbejdet hos A-Film i ca. tre år. En fortsættelse af Jungledyret Hugo var så småt under forberedelse, og min far spurte om jeg igen ville havde arbejde på produktionen som animator eller baggrundsmaler. Det overvejede jeg lidt, og besluttede mig så for at komme videre med mine egne historier i stedet. Min far har siden udgivet flere bøger med Jungledyret Hugo på Gyldendal og Sesam. De er illustreret af A-film. Der er i dag 13 tv afsnit om Jungledyret Hugo og i alt tre biograftegnefilm med Jungledyret Hugo. Den sidste er lavet i computeranimeret teknik.

Den første film, som jeg var med på, havde vi kun enkelte baggrundsanimationer i computer teknik. I resten af filmen tegnede vi både bagrunde og figurer i hånden.

Her er nogle eksempler, jeg har gemt, fra den scene hvor jeg animerede Hugo på køkkenbordet i kabyssen hos Delle Kaj. Først ser du baggrunds-layout, så et eksempel på en en enkelt af mine blyanttegninger (ca. 1/12 sek), dernæst baggunden farvelagt, dernæst min blyanttegning der er farvelagt, så forgrunden farvelagt og så alle de farvelagte lag lagt sammen til et enkelt billede.

Et sådan billede tager vi typisk to fotos af, så baggrund og forgrund kan genbruges til de næste fotos. Men Hugo skal der tegnes flere af, altså cirka 12 i sekundet, altså et eksempel på 1/12 del sekund af filmen Jungledyret.

 

billedstribe_web_carlquistmoller_hugo01

billedstribe_web_carlquistmoller_hugo02

 

Det var historien om Jungledyret Hugo, fra krussedulle til computeranimeret, international filmhelt.