Hora Cero – Tango Orkestret

 

 

Hora CeroHora Cero er Tango Orkestrets 7. Cd, den er indspillet i 2003. Hora Cero – betyder 'time nul'. Tango Orkestret havde haft stor glæde af udfordringen med bandoneon spilleren Marcelo. Nu stod vi fem mand alene igen, og noget nyt skulle ske for at motivere os til næste repertoirer og Cd.

Vi havde ofte talt om at det kunne være interessant at invitere en rigtig bassist ind i Tango Orkestret. Det ville frigive de andre fra at spille basroller og give nye klang muligheder. Valget faldt på Jesper Lundgaard, en af Danmaks bedste jazzbassister.

Nye arrangementer blev skrevet til Hora Cero og noder blev mailet rundt inden prøverne. Der blev normalt ikke skrevet noder til mig, da jeg var den eneste i orkestret, der ikke kunne læse noder. Jeg har derfor altid selv opfundet mine egne roller og ført dem ind i arrangementerne. Jeg opfandt lyde som jeg enten spillede parallelt med en melodi eller bas stemme, eller jeg skabte et tæppe af stemningsfulde baggrundslyde. Det kunne også hænde, at vi sammen skabte plads i arrangementerne til et af mine påfund - det kunne være en anderledes intro eller et ostinat - der kunne spilles solo over. Jeg kunne forberede mig dels ved først at lytte til original versionerne, og dels imens jeg overværede de andre, når de øvede sig på deres nye stemmer.

Det var en tid med forandringer for Tango Orkestret. De fælles prøver blev med tiden skåret ned til et absolut minimum, da vi havde alle fået travlt med familier og jobs ved siden af. De andre var også blevet dygtigere til at skrive arrangementer for deres instrumenter, så de med det samme fungerede og kunne derfor bedre forberede sig hjemmefra. Basrollerne skulle ikke fordeles længere, de kunne næsten bare spilles direkte fra nodebladet. Starten af de korte prøver blev brugt på at de fem andre musikere spillede arrangementerne igennem, herefter skulle jeg hurtigt tilføje noget, eller gå hjem og arbejde med det efter en optagelse. Men det var faktisk lidt svært for mig at finde på noget. Det var som der ikke rigtig manglede noget. Som om arrangementerne med bassen havde lukket sig om sig selv, uden fleksibilitet til mine input. Den traditionelle instrumentalfordeling og basrolle lød som en næsten almindelig jazzkvintet, og hvis jeg forsøgte med noget utraditionelt faldt det uden for. Jeg kunne kun høre plads til en traditionel jazztrommeslager. Så der var ikke længere brug for mit speciale med hjemmelavede trommelyde, men det lykkeds os alligevel, synes jeg, at inspille en god cd.

Orkesteret havde i forbindelse med udbygningen med kontrabassist, valgte at spille næsten unpluged og uden elektroniske hjælpemidler; mere som et slags klassisk kammerorkester. Flere koncerter blev afviklet helt uden forstærkning. For at passe ind i denne nye konstellation forsøgte jeg at skifte mit trommesæt ud med et mindre percussion sæt, men det hjalp ikke rigtig. Dynamikken mellem de konservatorieuddannede musikere og den autodidakte ”tegnefilms-trommeslager” var tippet.

Jeg kunne næsten ingenting tilføre de nye arrangementer i Hora Cero, og jeg følte mig som en hund i et spil kegler. Så mens de andre blomstrede mens de prøvede at raffinere den traditionelle, akustiske kammerlyd, ønskede jeg bare det "gamle" orkestret tilbage. Tilbage til tiden uden kontrabasser men med plads sjov og ballade. Et sted hvor der var plads til spas, pjat og vildskab. Eller bare til et sted hvor der var plads til en trommeslager som; mig...

 De efterfølgende livekoncerter var svære at få til at funke. Vi holdt krisemøder, men lige lidt hjalp det. Havde jeg været musiker på fuld tid som de andre, havde jeg måske kunnet nå at blive omskolet, men det ville betyde, jeg skulle give afkald på arbejdet som tegner og fortæller.

Jeg håbede lidt på det var en tid der skulle overstås, og forsøgte at tænke Tango Orkestret ind i en anden sammenhæng; Tango Orkestret som teaterstykke... Ved siden af Tango Orkestrets koncertaktivitet arbejdede jeg på at lave et teaterstykke til Tango Orkestret om vores rejse til Buenos Aires. En historie om tangoens oprindelse. En koncertforestilling med dans, begær, jalousi, gys og humor. Jeg indgik et samarbejde med teaterinstruktøren Mikael Fock. Der blev søgt fonde, og vi modtog blandt andet en million kroner fra scenekunst udvalget under Kulturministeriet.

Efter 16 år gode år med Tango Orkestret indkaldte de andre fire orkestermedlemmer til et møde, hvor de meddelte mig at de ønskede at lave en Cd uden trommeslager. Mikael, Vision 3 og jeg havde fået teaterstykket Den 3. Tango financeret, og det lå på skinner foran os. Det blev en udfordring for mig ikke at tage det personligt og Tango Orkestret ville da heldigvis også gerne væremed til at gennemføre mit store teater projekt. Jeg rejste til Buenos Aires og skrev teaterstykket Den 3. Tango færdigt. Det blev samtidig en slags personlig terapi, hvor jeg langsomt skrev mig "ud" af Tango Orkestret. I teaterstykket Den 3. Tango rejser jeg mig symbolsk fra trommerne og træder frem på scenen som fortæller. Det blev heldigvis et meget anmelderrost og helt udsolgt teaterstykke, hvor alle i orkestret udførte fantastiske præstatioener både som musikere, komponister og skuespillere. Med støtte fra Koda indspillede vi musikken til Den 3. Tango. Jeg fik - som en slags afskedsgave - foræret disse indspilninger af de andre musikere.