Jungledyret Hugo som filmhelt
Sidste del af historien om Jungledyret Hugo fra krussedulle til international filmhelt. Flemming Quist Møller (1942) er forfatteren og instruktøren. Han komponerede den først sang om Jungledyret Hugo som godnatsang til mig i 1966, da jeg var 2 år gammel. 20 år senere designede, tegnede og animerede jeg Jungledyret Hugo i 1988, og fulgte den som animator til den første biograf præmier i 1993. Jeg bliver nogen gange kaldt Jungledyret Hugo´s far, men det syntes jeg er forkert. Jeg designede den oprindelige Hugo, men min far skrev om den først. Skal man sige Hugo har en far, må det være Flemming Quist Møller.
Det nystartede tegnefilmstudie A-Film kontaktede min far, Flemming Quist Møller og spurgte om han havde lydt til at lave Jungledyret Hugo som tegnefilm til biografen. Det ville Flemming gerne, og jeg kom igen med på projektet som storyboardtegner og designer i opstartsfasen. Først fik vi 100.000 kr. af Det Danske Film Institut, derefter rejste Steffan Fjeldmark (A-film), min far og jeg ned i et sommerhus, hvor vi tog fat på arbejde med at omskrive historien til biograf film. Jeg tegnede storyboard og malede farve-inspirationsskitser, imens Steffan og min far arbejdede sig igennem historien flere gange. Mine inspirations skitser blev brugt til at afprøve farveholdninger og til senere at præcentere filmidéen til investorer, så de kunne forestille sig hvordan filmen ville komme til at se ud når den var færdig og i farver. Nedenfor to eksempler på disse inspirations skitser.
Tegnefilm bruger visuel fortælling. På samme måde som ffor eksempel ballet, mimik og en tegneserie gør det. Man fortæller altså en fortælling med en handling med en række billede. Man kan selvfølgelig tilføje ord, men man skal være meget bevidst om hvordan billederne alene kan beskrive en handling. Det virker stærkest når man alene med billeder, kan fortælle historien. Sammen med manuskriptet er storyboardet derfor et vigtigt redskab, når man forbereder historien til en film. Det er nemmere og hurtiger at beskrive hvad der sker på billedsiden med en blyants skitse end med en masse ord i et manuskript.
Der skal tegnes mange tegninger, når de skal bevæge sig i en animation, og det er derfor smart at starte med at afprøve historien med et storyboard først. Et storyboard er en slags tegneserie, hvor man skitserer forløbet igennem. Storyboardet kan efterfølgende fotograferes i det tempo man forstiller sig historien skal fortælles, og man kan lægge en "skitse-lydside" på, hvor man læser op af manuskriptet og laver lidt lydeffekter. En sådan skitsefilm er god til at vurdere om der for eksempel er passager, der skal forbedres ved blive strammet op, bygges ud eller klippes helt ud af historien. Man kan sige, at man i tegnefilm faktisk klipper filmen på forhånd for at undgå for mange spildte tegninger.
Her er et eksempel på et lille stykke storyboard, vi valgte at klippe ud. Min far Flemming Quist Møller arbejdede med en skurkefigur, "Børge", som han senere valgte at tage ud igen. – Hugo er kommet ombord på bananskibet og sover i kabyssen. På samme skib er Conrad Cup og hans medhjælper Børge. Børge skal stjæle Hugo om natten, men det går galt, da de bliver opdaget af kokken Delle Kaj.
Med et færdigt manuskript, et storyboard og inspirationsskitser forsøgte vi at skrabe penge samme til en biograffilm. Per Holst Film blev koblet på, og efter ca to år var budgettet samlet som en co-pruduktion. Det var et budge på i alt ca. 17 mio. kr. Det lyder af ret meget, men samtidig med at filmen Jungledyret udkom 1993, blev Disnyes Løvernes Konge lanceret. Disnyes budget var på 79 mio. dollars og det samme oveni til merchandising (bamser, madkasser osv.) så 17 mio. kr. var egentlig rørende billigt, da længden på filmen og teknikken var den samme.
Ræven Ritta fik en større rolle i biograffilmen end i den oprindelige historie så der kunne spindes en lille kærligheds historie mellem Hugo og Rita. Da Hugo i mit oprindelige design næsten havde en ræverød farve, valgte vi at ændre Hugo til gul, for at de to figurer ikke skulle forveksles i farten på det store lærred.
Det skulle cirka tegnes 24 tegninger til et sekunds tegnefilm, så der blev ansat omkring 150 tegnere, der tegnede i omtrent et år på filmen. Havde én person skullet tegne denne tegnefilm alene ville det måske have taget 150 år. Hugo skulle derfor også kunne tegnes af flere forskellige animatorer, og han måtte blandt andet derfor gennemgå en "Disney-fisering" hvor man opbygger karakterene i geometriske former. Her under en inspiartionsskitse lige inden Hugo skifter farve.
Den store produktion skulle i gang. Min far, Flemming Quist Møller, skulle instruere filmen samme med Steffan Fjeldmark og mit designarbejde var færdigt. Jeg blev herefter ansat som ”menig” animator. Det vil sige, at jeg tegnede Hugo sammen med flere andre animatorer. Undervejs benyttede jeg min træning i at lave Disney-animation på diverse reklamefim. Da det store animationsarbejde gik i gang, var jeg under ledelse af chefanimator Jesper(?). På den måde var det ikke længere mig der bestemte, om Hugo nu var tegnet rigtigt.
Det var stadig smadder spændende og sjovt for mig at følge Hugo helt til den røde løber ved biograf-premieren. Da biograffilmen var færdig, havde jeg arbejdet hos A-Film i ca. tre år. En fortsættelse af Jungledyret Hugo var så småt under forberedelse, og min far spurte om jeg igen ville havde arbejde på produktionen som animator eller baggrundsmaler. Det overvejede jeg lidt, og besluttede mig så for at komme videre med mine egne historier i stedet. Min far har siden udgivet flere bøger med Jungledyret Hugo på Gyldendal og Sesam. De er illustreret af A-film. Der er i dag 13 tv afsnit om Jungledyret Hugo og i alt tre biograftegnefilm med Jungledyret Hugo. Den sidste er lavet i computeranimeret teknik.
Den første film, som jeg var med på, havde vi kun enkelte baggrundsanimationer i computer teknik. I resten af filmen tegnede vi både bagrunde og figurer i hånden.
Her er nogle eksempler, jeg har gemt, fra den scene hvor jeg animerede Hugo på køkkenbordet i kabyssen hos Delle Kaj. Først ser du baggrunds-layout, så et eksempel på en en enkelt af mine blyanttegninger (ca. 1/12 sek), dernæst baggunden farvelagt, dernæst min blyanttegning der er farvelagt, så forgrunden farvelagt og så alle de farvelagte lag lagt sammen til et enkelt billede.
Et sådan billede tager vi typisk to fotos af, så baggrund og forgrund kan genbruges til de næste fotos. Men Hugo skal der tegnes flere af, altså cirka 12 i sekundet, altså et eksempel på 1/12 del sekund af filmen Jungledyret .
Det var historien om Jungledyret Hugo, fra krussedulle til computeranimeret, international filmhelt.