Elefantens Slatne Snabel - Djanzz
Elefantens Slatne Snabel er Djanzz tredie Cd, den er udgivet i 2005. Man kan sige, det er vores opfølger på succesen Junglejazz for Børn, men det er også en længere musikfortælling hvor sangende er bundet sammen af fortælling om elefanten Sander, slangen Lennert og ørnen Yrsa. Annemone teateret inviterede os til at lave en børneteater forestilling, og sammen dramatiserede vi min historie om Sander.
Historien havde tidligere været udgivet som læs-let bog på Dansk Lærerforeningens Forlag, og i en enkelt sang på Djanzz første Cd, Junglejazz for Børn. Nu byggede vi i midlertid en rammefortælling op omkring fortællingen, hvor Palle spillede en arbejdsløs elefantjæger, Sille spillede dekadent overklassedame som gerne ville male elefanter, og jeg spiller adfærdsbiolog. Vi mødtes på savannen, og sammen fortalte vi historien om elefanten, der havde en lam snabel. Elefantjægeren (Palle) legede slangen, den fine dame (Sille) legede ørnen og adfærdsbiologen (Carl) blev elefanten. Samtidigt med forestillingen udgav vi Cd'en, og jeg kunne genbruge illustrationerne fra læs-let bogen. Det blev en fin musikfortælling for børn. Man kunne næsten kalde det en lille musical for børn. Aldersgruppen er fra ca. 3 til 8 år.
ENSOM ELEFANT
Tekst: Carl Quist Møller
Musik: Palle Windfeldt og Sille Grønberg
Ude på savannens scene
stod elefanten helt alene
Fluer summede om hans hoved
og hans tanker kørte rundt
Han var ked og trist til mode
hjertet gjorde næsten ondt
For der var to bavianer, der delte 2 bananer
og to blomsterfluer og de var turtelduer
Der var to tunge bøfler i samme badetøfler
Og så var der to næsehorn og det var faren og moren
Men der var en iblandt dem
Det var elefanten
Ham var der ingen som rigtig kunne li
Han stod alene og følte sig ensom indeni
De andre var sammen i tykt og i tyndt
men Sander stod bare til pynt.
For der var to kamæleoner med mobiltelefoner
Og to sjakaler med flettede haler
Der var to præriehunde, som trutted´ deres munde
Og så var der flere næsehorn
for det var søstern´ og brorn´
Men der var en iblandt dem
Det var elefanten
Ham var der ingen som
rigtig kunne li
Han stod alene og følte sig ensom indeni
De andre går udenom
en´ som er ensom
som om det var en slags sygdom
Det er vist og sandt
Sander var en ensom elefant
